Café Petersborg
Traditionelt dansk køkken. CAFÉ PETERSBORG er en af Københavns allerældste restauranter, hvis historie går helt tilbage til midten af 1700-tallet, hvor også ejendommen er opført.

Det russiske navn, "Petersborg", kommer sig af at det russiske konsulat i sin tid havde til huse i ejendommen, og at mange russiske søfolk - fortrinsvis fra Skt. Petersborg - anløb Københavns Toldbod og fik stillet sulten og slukket tørsten i disse lokaler under landlov.

Maden i "CAFÉ PETERSBORG" er dog rigtig dansk. Man har altid her på stedet sat en ære i at servere god, traditionel dansk borgerlig mad til en pris, som er til at betale.